Vigtig information toning lys M

Toning lys:

Vi anbefaler ikke denne pakke, hvis du skal farve et jomfrueligt, stærkt hår, da den blandes ud med 30 ml vand og derfor ikke kan åbne et hår, der aldrig har været behandlet – her vil en MiniColor være et bedre alternativ.

Påføres altid i fugtigt hår efter hårvask, hvis den skal bruges efter striber.

Start påføringen inderst mod hovedbunden, da dette altid kræver længere virketid end længder og spidser for at opnå et jævnt resultat. Jo tørrere håret er, jo hurtigere trækker det pigment til sig. På tørre længder og spidser er det ofte nok blot at skumme toningen op under udskylningen. En toning gør altid håret mørkere, da den ikke indeholder nogen form for opklaring.

Dette er en meget mild farvebehandling, der lægger sig i skællaget, tilfører pigmenter, giver glans og gradvist vaskes ud.