Vigtig information blegning udvækst
Blegning udvækst:
Ved blegning af udvækst bør håret ikke være nyvasket, da fedtlaget vil beskytte hovedbunden. Tørshampoo og farvespray bør altid vaskes ud, før man bleger håret, da det kan give en kemisk reaktion i håret. Det er vigtigt, at blegningen bliver lys nok, før du skyller – skrab lidt produkt væk for at tjekke lysheden, før du skyller. Håret bør trække mere mod lyst gult for at opnå en neutral eller kold nuance efter neutralisering, ikke orange. Blegning i udvæksten lysner altid bedre på grund af varmen fra hovedbunden.
Håret indeholder gule pigmenter, helt til håret er kridhvidt. Derfor anbefaler vi altid en neutralisering efter blegning.