Vores lyse hårfarver

Her finder du en forklaring på opbygningen af de forskellige lyse farver. En naturfarve er farverne, der ikke har punktum og tal bagefter. Disse vil altid dække bedre og give bedre holdbarhed. En refleksfarve er en farve, der har tal efter punktum i kolde eller varme nuancer. Håret inderst mod hovedbunden trækker altid mere varme pigmenter til sig, mens længder og spidser altid trækker mere kolde pigmenter til sig. Længder og spidser trækker mere farve til sig, og derfor anbefaler vi en lysere nuance i længderne for et jævnt resultat fra rod til spids.

Nr. 0.0 - Clear
Dette er en nuance uden nogen pigmenter. Ved at blande denne i en anden farve bliver farven lidt svagere og mildere. Bruges den alene, giver den ingen effekt.

Nr. 10.02 - Kold Meget Lys Blond
Dette er den lyseste nuance, som indeholder en lille andel lilla til neutralisering af gult.

Nr. 10.1 - Ice Lys Blond
Dette er den lyseste, meget kolde nuance, som indeholder blåt til neutralisering af orange, eller kan bruges til opklaring, hvis man ønsker en mere sølvfarvet nuance. Har håret et strejf af gult, bør du altid bruge denne i kombination med lilla.

Nr. 10 - Meget Lys Blond
Dette er den lyseste naturfarve, vi har. Fin til at dæmpe et helt lyst hår, eller i kombination med en refleksfarge for at opnå et mere naturligt resultat. Super til at dække gråt hår.

Nr. 9.3 - Gylden Blond
Dette er en lys naturfarve med indhold af gult, som giver en gylden glød i farven. Perfekt i kombination med naturfarve for at gøre et lyst hår lidt mørkere og undgå grønt.

Nr. 9.12 - Kold Blond
Denne lyse naturfarve er kold og indeholder en lille del lilla og blåt. Den er perfekt til neutralisering af gult og giver samtidig et koldt resultat på grund af det blå. Denne farve indeholder en større andel af naturfarve nr. 9 end fx 9.21.

Nr. 9.21 - Meget Kold Blond
Dette er en meget kold farve, som indeholder lidt naturfarve og en stor andel kolde pigmenter. Perfekt til kraftig neutralisering af det gyldne. Den neutraliserer både gult og orange. Da den er så kold, kan den opleves mørkere i et lyst hår.

Nr. 9 - Lys Blond
Dette er en naturlig naturfarve. Denne er bygget op, så den er helt lig en naturlig tonehøjde nr. 9 og bliver derfor ikke grøn i et lyst hår. Et allerede lysnet hår trækker altid mere farve til sig og kan derfor opleves mørkere.

Nr. 8.43 - Lys Kobber Blond
En naturlig kobberfarve, perfekt til naturligt rødhårede. Højt indhold af gult giver lyshed, mens orange dominerer for en rig kobbertone. Balancen skaber en lys, men tydelig kobberfarve.

Nr. 8 - Blond
Dette er en mellemblond farve, som indeholder en bitte lille andel gyldent, hvilket giver farven en let varme.

Nr. 7.34 - Gylden Kobber Blond
Denne farve har hovedvægten på orange. Dette er en lidt mørk kobberfarve. Orange er bygget op af rødt og gult. Denne er perfekt i kombination med nr. 9.3 for et lidt lysere og mere naturligt rødt hår.

Nr. 7.1 - Kold Mørk Blond
Dette er en kold mørk blond farve, som bliver meget naturlig, da et naturligt hår stort set er koldt i nuancen. Denne er perfekt i kombination med fx 9.12 eller 10.02 for at give mere dybde i håret. I et allerede lysnet hår vil denne opleves brun.

Billederne viser farvereferencer, der skal hjælpe dig med at vælge den rigtige nuance. Er du i tvivl om, hvilken farve der passer bedst til dig, anbefaler vi, at du kontakter by Bente for vejledning.

Der er stor forskel på at farve et ufarvet hår og et allerede behandlet hår.

Et ufarvet hår har brug for mere pigment, altså en mørkere farve og længere virketid, end et allerede behandlet hår har. Hovedårsagen til dette er, at et behandlet hår allerede er åbnet, så pigmenterne trænger hurtigere ind i håret. Mens et ufarvet hår har brug for tid til at åbne sig. Et allerede farvet/lysnet hår vil derfor altid blive mørkere end et ufarvet hår, hvis man bruger samme hårfarve og samme virketid på hele håret.