Købsguide farveskyl gråt hår

En farveskyl vil dæmpe gråt hår og dækker ikke lige så godt som en MiniColor. Denne bliver mere transparent for et mere naturligt resultat. En farveskyl vaskes gradvist ud af håret. Vi anbefaler at bruge naturfarverne, de rene farver uden punktum og tal bagved, for bedst dækning af de grå hår.

En farveskyl lægger sig i skællaget og vil ikke gennemfarve et hårstrå, som en permanent hårfarve gør. Man undgår en markeret kant, når udvæksten kommer. En farveskyl vil holde sig koldere i nuancen over tid, da den ikke giver nogen form for opklaring af håret. En farveskyl vil derfor altid gøre håret lidt mørkere.

Man bør altid bruge en koldere nuance inderst mod hovedbunden, da dette hår altid trækker flere varme pigmenter til sig. Længder og spidser trækker altid flere kolde pigmenter til sig. Jo tørrere/porøst håret er, jo mere farve trækker det til sig. Ønsker man en jævn farve gennem hele håret, bør man bruge en mørkere og koldere farve inderst mod hovedbunden og en lysere og varmere farve i længderne. Brug f.eks. nr. 9 + nr. 9.3 inderst mod hovedbunden og kun nr. 9.3 ud i længderne for et naturligt resultat. .

Så her kan man kombinere ud fra det resultat, man ønsker.

Her kan du læse mere om vores farver