HR Copy - Blegning & Lysning link til lysning

BLEGNING

Forstå processen: Blegepulver blandes med H2O2, styrken på hydrogenperoxid (H2O2)-koncentrationen afgør lysningen. Brug aldrig stærkere H2O2 end nødvendigt. En 12% er kraftigst og anbefales kun til mørkt, sundt hår, der skal lysnes betydeligt.

Valg af procent og virketid: Vælg hellere en lavere procentdel med længere virketid (op til 60 min) end en højere procentdel med kortere virketid. Tilgængelige muligheder omfatter 1,5%, 3%, 6%, 7,5%, 9% og 12%.

Blandingsforhold: Standard er 45 g blegepulver til 90 ml H2O2. For en mildere effekt på længder og spidser kan du tilsaette op til 40 ml vand til en fuld blanding.

Effektivitet: 1,5% lysner ca. 1-2 tonhøjder, mens 12% kan lysne op til 7-8 tonhøjder. For skandinavisk hår er oftest 6%, 7,5% og 9% tilstrækkeligt, da tyndere hårstrå indeholder mindre pigment.

HÅRETS OPBYGNING

Underlagstabel for hårfarve, fra 1 som er sort, til 10, som er platinablond

Tonhøjdeskala: Hårstrå er opbygget af primærfarverne rødt, gult og blåt. Mængden af disse afgør hårets tonhøjde. Vores tonhøjdeskala varierer fra 1 (sort) til 10 (platinablond).

Underlagstabel: Denne tabel viser de underliggende varme pigmenter i håret. Når håret lysnes, forsvinder det blå pigment først, og de varme pigmenter (gult, orange, rødt) bliver mere synlige. Dette forklarer ændringer i hårfarve efter eksponering for sollys eller lysningsbehandlinger. Ved overgang fra mørkt til lyst hår vil du observere alle disse nuancer.

Farvestjerne til hårfarve, hvilken farve neutraliserer hvad

NEUTRALISERING MED FARVESTJERNEN:

💜Lilla neutraliserer gult💛

💙Blåt neutraliserer orange🧡

💚Grønt neutraliserer❤️

Primær- og sekundærfarver: Gult, rødt og blåt er grundfarverne. Sekundærfarverne, såsom orange, violet og grønt, er kombinationer af to primærfarver. Komplementærfarverne, som står over for hinanden i farvestjernen, bruges til neutralisering for et mere neutralt resultat.

Illustration, der viser varme, kolde og porøse zoner i hårstrået

Hårstråets zoner
Varm zone: Starter fra hovedbunden og strækker sig 2-3 cm ud. Lysner mest og tiltrækker sig varme pigmenter stærkest.

Kold zone: Starter efter den varme zone og lysner mindre. Tiltrækker sig både varme og kolde pigmenter.

Porøs zone: Omfatter tørre længder og spidser. Trækker mere pigment til sig, særligt kolde nuancer, og kan blive blå/lilla ved overforbrug af sølvshampoo.

Tips til jævn farve: Brug en koldere farve i den varme zone og en varmere, lysere farve i den kolde zone for et jævnt resultat.