Brugsanvisning MiniColor M by Bente

Forberedelser:

Håret behøver ikke være nyvasket, men det er vigtigt, at du ikke har tørshampoo eller farvespray i håret før farvning.

Blandingsforhold:
Medium pakke: H2O2 1.5% (90ml) + 90 ml farvecreme.

Påføring:
Vi anbefaler at påføre SKIN-olien langs hårkanten før selve behandlingen for at undgå, at farven sætter sig på huden.

En MiniColor påføres i tørt hår. Start altid påføringen inderst mod hovedbunden, i udvæksten.

Virketid: 35 min. – men har du gråt hår, anbefaler vi at forlænge virketiden til 45 min. for bedre dækkeevne. Reducér virketiden i længder og spidser, hvis du bruger samme farve i hele håret.

Frisk farven op i spidserne:
Skyl håret med ca. 2-4 dl vand, og skum derefter farven op i spidserne som en shampoo. Lad det virke i 1-5 minutter, før du skyller ud.

Udskylning:
Efter en farvebehandling er det vigtigt at skylle håret grundigt. Vask håret to gange, og afslut med en god hårkur.