Brugsanvisning lysfarve og korrigering by Bente

Dette er en perfekt behandling, hvis du ønsker at være blond, men samtidig har lidt gråt, som skal dækkes. Eller hvis du synes, det er lettere at arbejde med farve frem for blegning. En blegning vil altid give et lysere resultat end en lysfarve. Håret behøver ikke være nyvasket, da fedtlaget i hovedbunden giver beskyttelse. Har du en ven, som kan hjælpe dig med påføringen, kan det ofte forbedre resultatet.

Dette er en totrinsproces, da du farver håret i 2 omgange.

Trin 1:
Lysfarve – Bland H2O2 90ml med 60 ml farvecreme. Her bør du bruge en kraftig styrke på h2o2 for at opnå effekt.

Trin 2:
Korrigering – Bland H2O2 60ml sammen med 60 ml farvecreme. Permanent hårfarve bruges til korrigering. Her anbefaler vi som oftest at bruge 3%, da den neutraliserer uden at gøre håret mørkere.

Fremgangsmåde:
Lysfarven påføres i tørt hår. Start med det mørkeste hår, og afslut mod ansigtet. Håret langs hårkanten er tyndere og finere og lysner derfor hurtigere. Lad det virke i 45 minutter. Derefter vaskes håret med shampoo og tørres.

Korrigeringsfarven påføres inderst mod hovedbunden i tørt hår. Farven tages i hele bunden og trækkes kun ud i de dele, som har behov for neutralisering. Men husk, at håret inderst mod hovedbunden altid har brug for længere tid til at neutralisere end hårets længder. Virketid 30 minutter. Hårfarven begynder ikke at virke, før den er ude af farveskålen, så hvis du bruger lidt tid på påføringen, påvirker det ikke resultatet.

Udskylning:
Skyl altid håret grundigt efter en farvebehandling. Vask håret to gange efter den sidste behandling, og afslut med en god balsam eller hårkur.

Sådan frisker du farven op i længderne:
Påfør eller skyl med ca. 2-4 dl vand over de dele af håret, hvor farven sidder, og skum derefter farven op ud gennem længderne som en shampoo. Lad det virke i 2-5 minutter, før du skyller det hele ud.