Brugsanvisning blegning by Bente

Blandingsforhold:
1 pose Blond + 1 flaske H2O2 (90 ml.)

Bland maks. én blanding ad gangen. Hvis du ikke har brug for hele pakken, kan du blande mindre: 1 spsk. pulver til 2 spsk. h2o2.

Påføring:
Påføres i tørt hår. Start altid i det mørkeste hår, og afslut med håret langs hårkanten, da dette hår altid er tyndere og derfor har brug for kortere virketid. Håret langs hårkanten lysner hurtigere.

Virketid:
Lad virke i 20 – 60 min. afhængigt af det ønskede resultat. Produktet begynder at virke, når det kommer ud af skålen, så det gør ikke noget, hvis påføringen tager lidt tid. Lysningen aftager betydeligt efter 60 min.

Følg med i lysningsprocessen – tjek håret ved at skrabe lidt produkt væk, så du er sikker på, at håret er lyst nok, før du skyller ud. Håret vil altid vise en anelse gult efter blegning, da blegningen ikke indeholder nogen form for neutralisering.

Udskylning:
Skyl grundigt, vask håret med shampoo, og afslut med en god balsam eller hårkur.

PS: Vi anbefaler altid en efterbehandling til neutralisering af gult hår.